Dag 30

Det er egentlig ikke fordi jeg bruger meget mere end alle andre. Men man kan vidst nok godt kalde mig afhængig. Nej, ikke afhængig, mere bare trist, hvis jeg ikke har det på. Det er her min make-up, jeg taler om. Og jeg er alt andet end stolt over det.

Jeg er en af de personer, uanset hvordan min hverdag ser ud, som altid har grim hud. Om jeg har ædt slik og chips hele ugen eller om jeg har holdt mig helt væk fra det, kan man ikke se forskel. Den er og bliver grim. Derfor er jeg ret glad for, at der findes ting og sager, der kan skjule det.

Men nøj, hvor er jeg ked af, at føle mig grim hver gang, jeg går uden for en dør uden "maske". Derfor gjorde jeg noget i ferien. Jeg bestemte mig for at hele ferien skulle være 100% Make-up fri uanset hvad jeg skulle. Jeg besøgte venner (som jeg ikke er så tæt ved), jeg gik rundt i byen osv. Ved det måske lyder meget ynkeligt, men det er et ret stort skridt for mig. Self. kan jeg sagtens klare at mine veninder ser mig, men en hel uge HELT uden Make-up var en udfordring, som jeg klarede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar