Dag 25

Melodierne lyder som de altid har gjort i øregangene. Ikke en tone er ændret - ikke et ord. Bassen pumper i takt med mit hjertes rytme, musikken ændres ikke.

Jeg sidder her i bilen, på vej på weekend i Jylland med mine forældre og søster. Jeg sidder med et godt, nyt blad, klar til at blive læst over en kop kakao. Jeg har høretelefoner i.

Det slog mig, at jeg burde høre nogle af de sange, som jeg ikke har hørt i lang tid. I måneder; i år. Selvom der er gået så lang tid, kan jeg stadig hvert et trommeslag og hvert et klaverstykke udenad. Det er dé melodier og sange, som betyder så meget for mig. Dem, som jeg forbinder med noget særligt, dem kan jeg høre om og om igen uden at blive træt af dem.

Når jeg sidder op ad bildøren og lytter til disse sange, der er så specielle for mig, så ryger jeg tilbage til alle disse fantastiske øjeblikke, som har en stor betydning i midt liv.

Nogle af sangene ville jeg måske ikke umiddelbart høre, hvis ikke det var fordi, jeg forbandt dem med noget. Men fordi jeg har hørt dem engang i ét øjeblik, som skulle vise sig at betyde så meget for mig, så er de blevet noget helt unikt.

Utroligt at sammensatte stemmer og lyde kan bringe én tilbage i tiden på den måde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar