For noget tid siden downloadede jeg denne gratis app. En hypnose app. Da jeg så fandt ud af, at den eneste gratis-hypnose app, der fulgte med, var fyrre minutter lang, droppede jeg det, "gemte og glemte".
"Indre ro, hedder den.
Og hvorfor så ikke genoptage forøget idag, tænkte jeg? Indre ro? Det må da være den ultimative kvalitetstid. At koble fuldstændigt af, og kun lade underbevidstheden lytte?
Jeg lagde mig under dynen, pluggede headset i, og begyndte ellers bare at lytte. For det er jo alt man skal gøre, bliver det beskrevet med en beroligende, monoton stemme (på dansk). Jeg nåede 6 minutter ind i afspilningen, da jeg opgav. Jeg forsøgte virkeligt og ville gerne, hvilket jo er det vigtigste, hvis man vil hypnotiseres.
Men nej, det er simpelthen spild af tid, for mit vedkommende. Måske det er fordi, den var så uoverskueligt lang? Måske fordi, der ikke er nogen hypnotisør fysisk til stede? Måske kan jeg bare ikke hypnotiseres?
Jeg har rigtig mange ting i tankerne, også når jeg slapper af. Mine tanker flyver fra øst til vest, og jeg har svært ved ligefrem at koncentrere mig om at "slappe af". Det er ligefør, jeg kobler mere af, ved at lave noget fysisk istedet.
Måske om noget tid, når jeg har færre ting i tankerne, kan jeg tage den frem igen, og forsøge på ny.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar