Dag 4
Chokoladekagen her rummer, ud over blød halvsmeltet chokoladedej, en ret særlig historie. Den blev til i går omkring klokken fire om eftermiddagen. Jeg havde aftalt at tage hjem til en veninde efter skole, men da jeg nåede frem til hendes hus fandt jeg ud af at hun havde glemt sin nøgle. Vi var låst ude uden penge, med udsigt til at vente der i lang tid. Snart begyndte vi at være sultne. Situationen blev til sidst så desperat, at jeg panisk begyndte at ringe rundt til folk fra min klasse og bede dem om penge til at købe kage.
Heldigvis var der én der tog telefonen og gad godt hjælpe os. Min veninde og jeg fik penge, og vi gik straks til Netto for at købe noget kagedej. Senere tog vi hjem til en anden og lånte hendes ovn, og vand, omrøring og det halve bagetid senere blev chokoladekagen til.
Jeg havde fået det halve af chokoladekagen med hjem i går, og i dag tog jeg den med til skole for at give den til ham med pengene som tak. Men han ville ikke have den. Så i stedet for delte jeg ud til hele klassen. Det kom helt uventet for alle - ingen i klassen havde spontant taget kage med til skole før. Kagen var hurtigt spist, men det korte stykke tid hvor jeg skar og uddelte de små stykker chokoladekage til min klasse var mit yndlingstidspunkt på dagen.
Tema
Emma,
kvalitetstid
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar