Regn drypper ned fra himlen udenfor, og hjemme hos os fejrer vi fødselsdag. I mit sidste indlæg for to dage siden skrev jeg om den gave, jeg skulle give til min søster, og der var et par stykker der ville høre hvad det var, jeg havde fundet på. Faktisk gav jeg min søster to gaver, men jeg vil fortælle om den første - snydegaven.
Min søster er lidt af et mærkedyr, og jeg ved at meget af hendes ting er købt på grund af mærket, det hører under. Det havde jeg tænkt at gøre lidt sjov med. Jeg fik så den idé at tage et tomt smykkeæske og få den pakket ind i indpakningspapir fra alle mulige mærker, så det lignede en gave fra et mærke. Inde i æsken lagde jeg et foldet hjerte, bare som et symbol.
En lidt underlig idé, ja... Og i starten mødte jeg mange ekspedienter, som sagde at jeg ikke kunne få indpakning hvis jeg ikke købte noget. Men lidt efter lidt fandt jeg nogle, der var med på idéen. Især ekspedienten fra Magasin, som spurgte om jeg ville have en bon med!
Fordi jeg ikke syntes det ville være nok med en snydegave (og også fordi jeg var bekymret over hun ville være fornærmet) fik min søster også en ørering efterfølgende. Fra et ret kendt mærke, men det får hun ikke at vide...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar