København er dejlig. Lange cafébesøg er dejlige. Med disse to ting blev mandagen pludselig overskuelig. Jeg sad i selskab med en kop kaffe om eftermiddagen og ventede på min veninde. Rundt omkring mig sad folk bøjet over hver deres borde. De havde alle hinanden, og jeg var den eneste der sad alene. Sådan næsten. Skråt over for mig var der en anden der sad alene, en ældre kvinde.
Det var en kvinde der ikke havde gjort særlig meget ud af sig selv, og jeg lagde mærke til at hun ikke havde nogen ring. Og før jeg nåede at tænke mig om, begyndte jeg en samtale med hende. Det varede ikke særlig lang tid, og det eneste vi snakkede om var caféen, vi sad i. Men da hun senere skulle gå, tog hun sig tid til at sige farvel til mig. Hun gav mig et kæmpe smil og jeg smilede tilbage. Jeg tror på, at jeg var med til at gøre hendes cafébesøg en smule mere behageligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar